Cox Pomona

Sorten stammer fra England 1825 som kernesået fra Ribston – i samme forbindelse menes Cox Orange at være opstået. Sorten egner sig bedst til kraftigt voksende grundstammer, da den sætter frugt i ung alder. Træet bliver middelstørrelse og trives bedst på ikke for svær jord. Træet er modtagelig for stort set alle sygdomme og “fjender” fra harer til lus, viklere og tæger. 

Frugten er middelstor, uregelmæssig femkantet og ofte skæv. Grundfarve grøn, senere gul, solsiden er dækket af en strålende rød farve. Frugtkødet er løst, hvidt med grønligt skær og grønne årer, saftigt og velsmagende og med en egen aroma. 

Frugten plukkes fra sidste halvdel af september og ad flere gange, kan bruges fra oktober og undertiden til februar-marts.

Kilde: www.de-gamle-sorter.dk

Køb

Køb gennem vores svenske betalingssystem her på siden. Priser vises i SEK.
100 SEK er typisk omkring 80 DKK


Udsolgt?

Kontak planteskolen for opdateret sortiment

Ölands kongsæble

Sorten er af ukendt oprindelse, den var almindelig i mange haver på Öland og omkring Kalmar i det 19. århundrede under navnet “Kungsapple”. Frugten er mellemstor med konisk form og rund i tværsnit. Farven er karakteristisk mørkerød. Det modnes i slutningen af september og holder sig indtil jul. Det har en sød, let syrlig smag. Træet kan være meget stort.

Køb

Køb gennem vores svenske betalingssystem her på siden. Priser vises i SEK.
100 SEK er typisk omkring 80 DKK


Udsolgt?

Kontak planteskolen for opdateret sortiment

Åkerö

Et gammelt svensk æble, der er opkaldt efter gårdens navn, hvor modertræet blev fundet en gang omkring 1850. Træet er kraftigt voksende og det bør have noget læ, så frugterne ikke blæser ned. Frugten er middelstor til stor og er æg eller valseformet, som kan være helt teglstensrøde. Frugtkødet er gulhvidt med lidt grønt, ret fast og meget saftigt og lækkert. Frugten plukkes sidst i september og kan spises fra sidst i oktober til jul.

Kilde: www.de-gamle-sorter.dk

Køb

Køb gennem vores svenske betalingssystem her på siden. Priser vises i SEK.
100 SEK er typisk omkring 80 DKK


Udsolgt?

Kontak planteskolen for opdateret sortiment

Wilkenburger Herbstreinette

Noteret i 1861.

Frugten har fast, sprødt, delikat, gulhvidt kød med en sød, let syrlig smag.

Køb

Køb gennem vores svenske betalingssystem her på siden. Priser vises i SEK.
100 SEK er typisk omkring 80 DKK


Udsolgt?

Kontak planteskolen for opdateret sortiment

Venus

Et Dansk frøsået træ fra Holstebro 1848. Var tidligere meget udbredt i Jylland og omkring Sorø, er de sidste 10 år plantet over hele landet og må nu betegnes som en mere almindelig sort. Er meget hårdfør og trives også i ”barske egne” også på let jord, om end frugterne ved manglende læ, kan blæse ned. Frugten fladrund med hvidliggrøn, gul og guldgul farve. Spiseæble med lang holdbarhed, frugtkødet er mellem hvidgult og gult eller grønligt, meget fast og tæt, lidt tørt og med udpræget sød smag uden megen aroma og svag lugt. Brugsperiode december-april. Bruges også som prydtræ p.g.a. blomster og form. Sorten bør plantes meget mere fordi den har så lang holdbarhed, forholdsvis svag vækst og kan bruges som både spise- og madæble.

Kilde: www.de-gamle-sorter.dk

Køb

Køb gennem vores svenske betalingssystem her på siden. Priser vises i SEK.
100 SEK er typisk omkring 80 DKK


Udsolgt?

Kontak planteskolen for opdateret sortiment

Vejlø

Sorten menes at stamme fra Vejlø mark ved Næstved, hvor det er frøsået omkring 1856. Træet har hængende vækst og danner en bred krone. Frugten er middelstor, rundt ægformet eller fladt ægformet. Farven er klar, lyst strågul, glinsende med lidt fin rosenrød dækfarve på solsiden, nogle gange med fine striber og stænk, ofte med trekantede lysebrune punkter der kan variere til rødlig og rustfarvet. Frugtkødet er snehvidt, fint, fast, saftigt med forfriskende sød vinsmag, godt krydret – nærmest lidt pigeonagtigt – overmåde velsmagende. Modner fra november til januar og er meget fin spisefrugt.

Kilde: www.de-gamle-sorter.dk

Køb

Køb gennem vores svenske betalingssystem her på siden. Priser vises i SEK.
100 SEK er typisk omkring 80 DKK


Udsolgt?

Kontak planteskolen for opdateret sortiment

Tyrrestrup

Kaldes også Tyrrestrup Kirsebæræble og andre variationer heraf. Sorten er “fundet” af handelsgartner G.J. Bøgh, Horsens, der brugte meget tid omkring 1860 på at finde æblesorter, der var egnede til at opformere. Visse steder kaldtes denne sort også Taffelæble og Bøgh fik podekviste fra herregården Tyrrestrup ved Horsens. Træet bør kun plantes på vildstamme, da den vokser meget langsomt, når den begynder at bære frugt, indtil da gror træet kraftigt og det bliver et middelstort træ med en bred flad undertiden hængende krone. Træet er meget sundt og der bør ikke gødes ret meget, da det påvirker frugtens kvalitet i negativ retning. Træet er meget frugtbart og bærer tidligt og æblerne er bredt kegleformede, skæv og lidt kantet. I begyndelsen er farven grøn og bliver efterhånden gulhvid til guldgul. Huden er glinsende, lidt fedtet, tyk og sej. Frugtkødet er hvidgult med grønne årer, løst og saftigt, ved fuld modenhed – behagelig syrlig sød og aromatisk smag. Spises fra sidst i september til hen i december. Sorten er suveræn til most både fordi der er stort saftindhold og den er særdeles velsmagende.

Kilde: www.de-gamle-sorter.dk

Køb

Køb gennem vores svenske betalingssystem her på siden. Priser vises i SEK.
100 SEK er typisk omkring 80 DKK


Udsolgt?

Kontak planteskolen for opdateret sortiment

Tremlett’s Bitter

Sorten er fra vest England omkring 1880 , bittersød, stærk bitter, mørkerød konisk formede frugter, frugtbar og moden i oktober. Cideren kan enten laves af sorten alene (vintagesort) eller blandes med andre sorter.

Kilde: www.de-gamle-sorter.dk

Køb

Køb gennem vores svenske betalingssystem her på siden. Priser vises i SEK.
100 SEK er typisk omkring 80 DKK


Udsolgt?

Kontak planteskolen for opdateret sortiment

Transparent Blanche

Sorten stammer fra de Baltiske lande og kaldes “Vitt Klaräpple” i Sverige. Træet har en kraftig vækst men en desværre noget modtagelig for sygdomme. Da modningen er tidlig betyder det ikke ret meget om der er læ til denne sort, der er meget frugtbar, også som ungt træ. Frugternes form er meget varierende, de er middelstore, gulgrønne og når det modner bliver farven mere gul. Frugtkødet er næsten hvidt, saftigt og løst og det får nemt trykskader. Egner sig bedst til at blive spist lige fra træet og gerne før de er helt modne, allerede i juli og indtil først i september.

Et af de tidligst modne æbler

Kilde: www.de-gamle-sorter.dk

Køb

Køb gennem vores svenske betalingssystem her på siden. Priser vises i SEK.
100 SEK er typisk omkring 80 DKK


Udsolgt?

Kontak planteskolen for opdateret sortiment

Tom Putt

Stammer fra enten Dorset eller Devon i slutningen af det 18. århundrede.

Meget nyttigt æble brugt til madlavning og til at fremstille eller tilføje skarphed til ciderblandinger.

Frugten har en lys rød tone med striber; kødet er fast, sprødt og ganske skarpt, men sødt, når det koges.

Kraftig vækst, god regelmæssig høst.

Køb

Køb gennem vores svenske betalingssystem her på siden. Priser vises i SEK.
100 SEK er typisk omkring 80 DKK


Udsolgt?

Kontak planteskolen for opdateret sortiment