Category: Æbletræer

En svensk krydsning mellem Astrakan Gyllenkroks  og Worchester Pearmain.

Æblet som er middelstort har gullig nærmest rosa skal med et tyndt lag voks.

Kødet er saftigt relativt fast og med en sød/syrlig smag.

Træet giver et mellemstort udbytte af æbler som høstes tidligt på sæsonen 

• 

• 

Historie og anvendelse
Summerred stammer oprindeligt fra Canada fra British Columbia . Summerred er en fri bestøvning af Summerland x ?  dannet 1961.  Summerred er kendt i Danmark siden 1961.  Sorten er eller har været noget dyrket.  Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 2006.  Summerred er eller har været egnet til dyrkning i erhverv.  Æblet bruges som spiseæble.  Summerred gror på Pometet. 

Træet
Summerred blev i årene 1997 og 1999 bedømt under usprøjtede forhold i Sydtyskland. Summerred fik skurvangreb på næsten alle æbler, skurvangreb på ca. 75 % af bladene og meldugangreb på omtrent halvdelen af skuddene.  Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.  Blomsterfarven i ballonstadiet er lysrosa.  Selve blomstringen er tidlig.  Blomsterne er små med blomsterblade, der er overlappende.  Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 2/9. 
Æblets kvalitet og sæson

Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.  Summerred er høstmoden tidligt (sidste halvdel af august)/tidligt til middeltidligt (første halvdel af september).  Æblet har et middel attraktivt ydre.  Kødet er middel saftigt med svag sødme, middel syrlighed og ingen eller svag aroma.  Æblet har lille tendens til stødskader.  Smagen af Summerred vurderes samlet som middel god.  Æblet har en meget kort holdbarhed.  Æblets ydre Æblet er middel til stort med en længde på 68 mm og en diameter på 70 mm, målt på det bredeste sted . Formen er rund konisk/ægformet/konisk og lidt asymmetrisk . Æblets grundfarve er grøn .  Dækfarven er rød.  Dækfarven dækker ca. 100% af æblet.  Æblets dækfarve er helt jævn/jævn med tydelige striber.  Skrællens overflade er glat.  Lenticellernes farve virker hvide/brune i forhold til grundfarven og hvide i forhold til dækfarven.  og mørkerøde i forhold til dækfarven.  Stilken er meget lang og middel tyk, ca.27 mm lang og ca.2,4 mm tyk.  Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.  Bægerhulen er flad/dyb, og bægeret er middelstort og lukket/halvåbent.  Der er svage ribber omkring bægeret. 
Æblets indre

Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:  Bægerrøret er konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret højt/lavt i bægeret.  De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte/slutter øverst på bægerrøret.  Kernehusets diameter er ca. 28 mm.  Kernehuset udgør ca. 0,40 af hele æblets diameter.  Kernerne er middelstore og beige.  Skrællen er middeltyk.  Frugtkødet har en grønlig/lyserød farve.  Kødet er middelfast med en fin struktur.  Kødet har ingen tendens til brunfarvning efter overskæring. 

Kilde: Pometets æblenøgle, www.nordgen.org

Nyt træ fra Elsebråne i Sverige. Ukendte egenskaber.

Ukendt gammel svensk sort med store grønne æbler med rødgul kind.

Lækker, rigtbærende og slidstærk art.

Kontakt planteskolen ved interesse

Sorten er udviklet af R. Harvey i Bury St. Edmunds, England. Registreret i 1875. Den fik en First Class Certificate fra Royal Horticultural Society i 1875. Er også kendt som Saint Edmunds Russet og Early Golden Russet.

Træet har en opret, spredende vækst og er ret rigtbærende og delvis selvbestøvende. God modstandskraft mod skurv, kræft og meldug. 

Æblet bliver lille til middelstort, fladrundt. Farven er gul til lysebrun med orange skær på solside. Skinnet er rustbelagt. Saint Edmunds Pippin er et typisk engelsk russet æble. Det er meget lig det mere kendte Egremont Russet men saftigere og med mere aroma. Kødet er moderat fast, saftigt, let syrligt med en god aroma.

Æblet modner tidligere end Egremont Russet, sidst i september. Holdbarheden er kort.

Æblet er et godt spiseæble, og som så mange russetæbler god til juice og cider.

Kilde: www.sonneruplund.dk

Udviklet på New York State Agricultural Experiment Station, Genève, USA i 1962. Er en krydsning mellem Red Spy x Golden Delicious. Sorten er triploid.

Træet er har en kraftig opret vækst og kræver tidlig beskæring for at forme træet. Der er tendens til vekselbæring.

Æblerne er store. Grundfarven er lysegrøn, som oftest er dækket af svage røde striber. Frugtkødet er sprødt, saftigt og meget aromatisk.

Spigold modner sent og kan gemmes længe. Det er et 1. klasses spiseæble og madæble.

Kilde: www.sonneruplund.dk

Sorten stammer fra Canada og er en af de forholdsvis nye såkaldte skurvresistente sorter. Træet er middel kraftigt voksende med åben krone. Plukkes og spises omkring 1. september og egner sig ikke til opbevaring. Sorten er et udpræget spiseæble og er fin til most.

Kilde: www.de-gamle-sorter.dk

Historie og anvendelse
Sofie Æble stammer oprindeligt fra Danmark fra Lolland/Region Nordjylland fra Rødby eller Nibe . Sorten kendes også under synonymerne Sophie æble.  Sofie Æble er en frøplante  dannet 1896.  Sofie Æble er kendt i Danmark siden 1896.  Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.  Sofie Æble er eller har været egnet til dyrkning i erhverv.  Træet kan i øvrigt bruges til 0.  Æblet bruges som spiseæble.  Sofie Æble gror på Pometet.  Sorten kan også ses på: Gl. Estrup. 

Træet
Udbyttet er stort.  Sofie Æble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Sofie Æble fik skurvangreb på lidt færre end halvdelen af bladene, skurvangreb på omtrent halvdelen af æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på omtrent 25 % af skuddene, sodplet/flueplet på ca. 25 % af frugterne og ingen skud med røde lus.  Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.  Blomsterfarven i ballonstadiet er lysrosa.  Selve blomstringen er tidlig.  Blomsterne er store med blomsterblade, der rører hinanden.  Sorten er triploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 3/1/7. 

Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er sen, det er spisemodent fra november/december.  Sofie Æble er høstmoden middel til sent (første halvdel af oktober).  Æblet har et middel attraktivt ydre.  Kødet er middel saftigt med middel sødme, middel syrlighed og nogen aroma.  Kødet har en dårlig bismag.  Æblet har meget stor tendens til stødskader.  Smagen af Sofie Æble vurderes samlet som middel god. 

Æblets ydre
Æblet er stort til meget stort med en længde på 74 mm og en diameter på 89 mm, målt på det bredeste sted . Formen er flad/rund og lidt asymmetrisk . Æblets grundfarve er grøn .  Dækfarven er rød.  Dækfarven dækker ca. 25% af æblet.  Æblets dækfarve er helt jævn/jævn med pletter.  Skrællens overflade er glat.  Der er nogle lenticeller.  Lenticellerne er middelstore.  Lenticellernes farve virker mørkegrønne i forhold til grundfarven og lysebrune i forhold til dækfarven.  Stilken er lang og tyk, ca.13 mm lang og ca.3,7 mm tyk.  Stilkenden har en middel fortykkelse.  Stilkroden på den midterste frugt har ofte en fortykkelse.  Stilkgruben er dyb, med noget rust.  Bægerhulen er flad/dyb/middeldyb, og bægeret er bredt og lukket.  Der er kraftige ribber omkring bægeret. 

Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:  Bægerrøret er konisk eller skålformet/tragtformet og støvtrådene er placeret midt/lavt i bægeret.  De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte/slutter midt på bægerrøret.  Kernehuset er hjerteformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent.  Kernehusets diameter er ca. 31 mm.  Kernehuset udgør ca. 0,35 af hele æblets diameter.  Kernerne er middelstore og brune.  Skrællen er middeltyk.  Frugtkødet har en grønlig farve.  Kødet er blødt med en middel fin struktur.  Kødet har meget stærk tendens til brunfarvning efter overskæring. 

Kilde: Pometets æblenøgle, www.nordgen.org

Sorten menes at stamme fra Bailbrook i nærheden af Bath i England omkring 1864. I mange år var den hovedsort blandt de tidlige æbler i England. Kom til Danmark i 1896. I begyndelsen indtil den sætter frugt – er den kraftigt voksende, men bliver ikke særlig høj, mere bredkronet og det er et sundt træ, der kan trivs på de fleste jordbundstyper. Frugten hænger ikke særlig godt fast, så læ er en god ting for at frugterne alle bliver hængende på træet. Frugten bliver middelstor eller mindre, fladrund, lidt skævt men ellers regelmæssigt og et velformet æble. Farven på frugterne er som modne, gule med meget smuk rød dækfarve hvor de har fået sol og striber og marmorering på skyggesiden, har et violet skær og mange hudpunkter. Frugtkøder er gullighvidt, undertiden lidt grønligt, ret fast, men dog skørt, temmelig saftigt og i moden stand en behagelig sødligsur, aromatisk smag, stærk lugt. Plukkes fra midten af august til først i september og spises i løbet af kort tid derefter.

Kilde: www.de-gamle-sorter.dk