Grøn Reine Claude

Kaldes også – Almindelig Reine Claude – og sorten er beskrevet helt tilbage til 1675, men nogle tror at den stammer helt tilbage til omkring 1500 tallet. Sandsynligvis er den opstået i Frankrig.

Træet gror middelkraftigt, kan blive temmelig stort og grenene tynges ikke specielt af frugtvægten, men de kan blive lidt hængende alligevel. Træet skal plantes sammen med en bestøversort, og særlig velegnet er – Victoria – eller -Opal. 

Sorten trives overalt, er hårdfør og bærer sjældent så meget at udtynding skulle være nødvendigt. 

Frugten er middelstor – sjældent over 3 cm på nogen led, rund og lidt uregelmæssig. Farven er grøn til gulgrøn, kødet er gulgrønt, fibret, meget saftigt, blødt og smeltende, udpræget sødt og med særdeles fin smag og aroma. Det løsner næsten helt fra stenen. Modner i sidste halvdel af september og særlig velegnet til haver med mere end et blommetræ.

Kilde: www.de-gamle-sorter.dk

Køb

Køb gennem vores svenske betalingssystem her på siden. Priser vises i SEK.
100 SEK er typisk omkring 80 DKK


Udsolgt?

Kontak planteskolen for opdateret sortiment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *