Sofie

Historie og anvendelse
Sofie Æble stammer oprindeligt fra Danmark fra Lolland/Region Nordjylland fra Rødby eller Nibe . Sorten kendes også under synonymerne Sophie æble.  Sofie Æble er en frøplante  dannet 1896.  Sofie Æble er kendt i Danmark siden 1896.  Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.  Sofie Æble er eller har været egnet til dyrkning i erhverv.  Træet kan i øvrigt bruges til 0.  Æblet bruges som spiseæble.  Sofie Æble gror på Pometet.  Sorten kan også ses på: Gl. Estrup. 

Træet
Udbyttet er stort.  Sofie Æble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Sofie Æble fik skurvangreb på lidt færre end halvdelen af bladene, skurvangreb på omtrent halvdelen af æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på omtrent 25 % af skuddene, sodplet/flueplet på ca. 25 % af frugterne og ingen skud med røde lus.  Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.  Blomsterfarven i ballonstadiet er lysrosa.  Selve blomstringen er tidlig.  Blomsterne er store med blomsterblade, der rører hinanden.  Sorten er triploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 3/1/7. 

Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er sen, det er spisemodent fra november/december.  Sofie Æble er høstmoden middel til sent (første halvdel af oktober).  Æblet har et middel attraktivt ydre.  Kødet er middel saftigt med middel sødme, middel syrlighed og nogen aroma.  Kødet har en dårlig bismag.  Æblet har meget stor tendens til stødskader.  Smagen af Sofie Æble vurderes samlet som middel god. 

Æblets ydre
Æblet er stort til meget stort med en længde på 74 mm og en diameter på 89 mm, målt på det bredeste sted . Formen er flad/rund og lidt asymmetrisk . Æblets grundfarve er grøn .  Dækfarven er rød.  Dækfarven dækker ca. 25% af æblet.  Æblets dækfarve er helt jævn/jævn med pletter.  Skrællens overflade er glat.  Der er nogle lenticeller.  Lenticellerne er middelstore.  Lenticellernes farve virker mørkegrønne i forhold til grundfarven og lysebrune i forhold til dækfarven.  Stilken er lang og tyk, ca.13 mm lang og ca.3,7 mm tyk.  Stilkenden har en middel fortykkelse.  Stilkroden på den midterste frugt har ofte en fortykkelse.  Stilkgruben er dyb, med noget rust.  Bægerhulen er flad/dyb/middeldyb, og bægeret er bredt og lukket.  Der er kraftige ribber omkring bægeret. 

Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:  Bægerrøret er konisk eller skålformet/tragtformet og støvtrådene er placeret midt/lavt i bægeret.  De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte/slutter midt på bægerrøret.  Kernehuset er hjerteformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent.  Kernehusets diameter er ca. 31 mm.  Kernehuset udgør ca. 0,35 af hele æblets diameter.  Kernerne er middelstore og brune.  Skrællen er middeltyk.  Frugtkødet har en grønlig farve.  Kødet er blødt med en middel fin struktur.  Kødet har meget stærk tendens til brunfarvning efter overskæring. 

Kilde: Pometets æblenøgle, www.nordgen.org