
Sorten kaldes også Maglemer Stribling og stammer fra byen Maglemer ved Maribo på Lolland fra før 1870, hvor den første gang er beskrevet. Træet gror middel og får en høj og ret bred, stiv krone, når det bliver ældre. Sorten stiller ingen særlige krav til læ eller jordbund og trives bedst på de lettere jordtyper, hvor det kan være en fordel at gøde med komposteret dyregødning, når træet er i fuld bæring. Frugterne bliver små til middel store, formen er afstumpet pyramide eller kegleformet, uregelmæssigt kantet. Frugterne har en friskgrøn grundfarve, der efterhånden bliver gullig og på solsiden med en karminrosa med mørkere striber og stænk, der kan gå over i orangegul. Frugtkødet er hvidt med et gulligt skær, saftigt, behagelig syrligt med god aroma.
Kan plukkes fra sidst i september til midten af oktober og kan bruges fra plukning til jul og bruges som spisefrugt
Kilde: www.de-gamle-sorter.dk
Køb
Køb gennem vores svenske betalingssystem her på siden. Priser vises i SEK.
100 SEK er typisk omkring 80 DKK
Udsolgt?
Kontak planteskolen for opdateret sortiment